Koral tuiles eller blonde tuiles om man vil. Jeg så at der blev undervist i koral i Masterchef i går, jeg var den første til at lave det i Masterchef og husker stadigvæk Jesper Kock's ord 😊
En af de ting der ikke har været så meget fokus på er hvordan man tilsætter farve og smag til sine Koral, så det vil jeg kommer ind på her.
Man støder på to opskrifter på nettet, den ene hedder 80 gr vand, 30 gr olie og 10 gr mel, den anden hedder 90 gr vand, 40 gr olie og 10 gr mel. De fungere helt fint begge to.
Pisk eller blend ingredienserne med 1 knsp salt. Brug en Tefal pande i den størrelse du ønsker din koral.
Naturlig smag og farver kommer fra olien, væsken eller fra støv.
Olien:
Lav en grøn olie, karry eller tomat olie, brug en røget olie eller hvad du nu synes.
En grøn olie laves af valgfri urt..
lige dele urter og olie køres på termomikser på 70 grader i 10-12 minutter, eller på blenderen i 20-30 minutter, ved de grader aktiveres klorofylet og man for en betydeligt smukkere farve!
Olien sigtes og hænges op en en sprøjtepose, når bundfaldet har samlet sig i spidsen, klippes et hul så det kan rende ud, klem sammen om sprøjteposen når olien er nede, og kom det på en flaske.

Til tomat og andre olier blender du med koncentreret tomatpuré eller hvad smag du ønsker.
Væsker:
Det kan du bruge rødbedejuice, kold grønsagsfond eller ligende. Du skal bare vær opmærksom på at det ikke er noget der kan brænde nemt på.
Men du kan også vælger at drysse med urtestøv, rødbedestøv, havtornstøv eller hvad du nu kan finde på, det gør lige så snart koralen er taget af panden.
Jeg har også lavet en koral på ris blendet til mel fordi jeg ikke havde andet til en konkurrence i Masterchef, det funger super fint og giver en helt tredige smag.
God fornøjelse 🌺🌸

Indlæg lavet af Githa Bennoth